Hvad er Almen Naturmedicin

OM ALMEN NATURMEDICINSK PRAKSIS
En Almen Praktiserende Naturmediciner er det man på tysk kalder en ”Heilpraktiker”.
I Tyskland benyttes heilpraktikeren til sygdomsforebyggelse og komplementær behandling og som supplement til den alm. praktiserende læge. En stor del af naturmedicinerens værktøjer er de homøopatiske lægemidler og cellesalte der bygger på kroppens egne helbredelses- og opretholdelses-mekanismer.
Derudover er viden om urters egenskaber, samt de vitale egenskaber vitaminer, mineraler og sporstoffer har for kroppen også en stor del af værktøjskassen . Sidst men ikke mindst er kost og kostvejledning ofte central for at sætte kroppens eget naturlige ”afgiftnings-system” i gang.

Med naturmedicinen vil kroppen altid arbejde på at gøre dig rask.
Kroppen bruger lunger, tarme, nyrer og hud til at skille sig af med det, den ikke har brug for. Når du bliver syg, er det ofte et tegn på at kroppen af forskellige årsager, ikke kan arbejde som den skal, eller er ved at forsøge at bekæmpe noget. Det kan skyldes stress, miljøgifte, affaldsstoffer fra vores egne celler og meget andet. Vores krop er forunderlig, og med den rette hjælp kan den tit udrette regulære mirakler.