Jeg, Christina Funch har arbejdet som professionel musiker i mere end 20 år.
I 2022 startede jeg på Heilpraktikerskolen, Nordic College of Natural Medicine og afsluttede eksamen som Almen Praktiserende Naturmediciner i juni 2026. Studiet er RAB-godkendt og er den bredeste, mest grundlæggende uddannelse i naturmedicin i Danmark.
Min rejse ud i naturmedicinen startede som en søgen efter en løsning på mine helbredsproblemer.
I 2014 gik jeg ned med en voldsom stress og jeg udviklede det der kaldes elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS) eller elektromagnetisk intolerance syndrom (EIS). EHS er en lidelse der har meget svære kår i det etablerede system, der endnu ikke anerkender de fysiske skader flere og flere får af den massive strålingsforurening fra trådløse apparater og mobilmasterne i vores omgivelser. Jeg måtte selv finde måder at få det bedre på. Men først og fremmest – da jeg fik kablet alle forbindelser i mit hjem og afskærmet vægge mod naboers trådløse netværk blev mit helbred med det samme meget bedre og jeg fik samtidigt en forklaring på flere helbredsproblemer jeg havde haft gennem mange år. Herefter fulgte en del år med afgiftning af tungmetaller, detoxkure, kinesiologisk behandling, øreakupunktur og mange andre ting der skridt for skridt har gjort mig stærkere og sundere end jeg har været i hele mit liv.
De naturmedicinske studier har også givet flere svar på årsagen til de stigende folkesygdomme og på sammenhængen mellem krop og sygdom.
Jeg har fået en indsigt i kroppens fantastiske evne til at regenerere og hvordan vi er omgivet af natur, gamle næsten glemte naturmedicinske opdagelser og en natur og verden der er fuld af uudnyttet potentiale.
At få kroppen tilbage i balance kræver dedikation og tålmodighed (paitience=patient) og som oftest igangsætning, hjælp og støtte udefra – men det giver en fornemmelse af livskraft og intuition, og af selv at blive herre/kvinde i eget hus.
Kontakt mig på info@din-naturmediciner.dk
Fastnet tlf. 32 22 33 11 (modtager ikke SMS) læg en indtalt besked og jeg vender tilbage.
